Artiklar Mycken läsning på tema Island

 

 

Árni Magnússons 350-års fødselsdag

 

Den store håndskriftsamler Árni Magnússon blev født på gården Kvennabrekka i Dalasýsla 13. november 1663, og hans 350-års fødselsdag blev fejret med stor festivitas på Island 12.-13. november 2013 under overværelse af H.M. Dronning Margrethe og Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson.

 

Árni Magnússon samarbejdede med Thomas Bartolin

Om Árni Magnússons liv og indsamlingen af de håndskrifter der blev hans livsværk, kunne man bl.a. læse i Nyt fra Island nr. 4, 2011. Her skal kun omtales nogle hovedpunkter. Árni rejste til København som tyveårig for at studere og bestod teologisk embedseksamen to år senere. På den tid fandtes der ikke noget universitetsstudium der dækkede hans egentlige interesser, filologi og historie, men han var så heldig i 1684 at blive assistent hos Thomas Bartholin d. y. som kort forinden var blevet udnævnt til kongelig historiograf. De to unge mænd – Bartholin var kun fire år ældre end Árni – arbejdede flittigt med afskrivning af håndskrifter og dokumenter, og fem år efter at deres samarbejde begyndte, udkom en trykt bog på latin med en lang titel i tidens stil; titlen kan let forkortet gengives som Om årsagerne til danernes dødsforagt mens de endnu var hedninger, samlet af gamle, endnu uudgivne håndskrifter og mindesmærker. Bogen blev udgivet i Bartholins navn, men dens største værdi ligger i dens rigdom af oplysninger hentet fra islandske middelalderhåndskrifter, oplysninger som tydeligvis skyldes Árni Magnússon. Bartholins bog blev grebet med begærlighed af førromantikkens digtere i Europa, Herder i Tyskland og Thomas Gray og Thomas Percy i England, og den unge Walter Scott udnævnte den begejstret til sin yndlingslæsning.

 

Indsamling af håndskrifter og professur 1701

I løbet af det 17. århundrede havde mange værdifulde islandske håndskrifter fundet vej til Kongens bibliotek og Universitetsbiblioteket i København, og Árni Magnússon begyndte selv at samle og afskrive i 1680erne og grundlagde dermed Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling – navnet er dannet ud fra Árni Magnússons latinske navn, Arnas Magnæus. Bartholin døde allerede i 1690, hvad der naturligvis var et stort tab for Árni; efter hans død overgik nogle islandske håndskrifter i Bartholins bibliotek til Árni, bl.a. den store Möðruvallabók, der indeholder ikke mindre end 11 islændingesagaer, f. eks. Njals saga. I 1701 udnævntes Árni Magnússon til professor i ”danske antikviteter”; han var den første islænding der beklædte et professorat ved Københavns Universitet.

 

Undersøgelse av misforhold på Island og oprettelse af jordebog 1702-13

Men han skulle ikke få fred til at passe sit professorat og sine håndskrifter, for allerede året efter blev han af kong Frederik IV udset til sammen med vicelagmanden (senere lagmand) over Island, Páll Vídalín, at indgå i en kommission der skulle undersøge forholdene på Island, hvor vulkanudbrud og klimaforværringer havde skabt misvækst og uår, hvortil kom at den kongelige administration af det fjerne land gav grundlag for idelige klager. De to kommissærer fik en instruks med 30 punkter; et hovedpunkt var udarbejdelsen af en jordebog over hele landet; et enormt arbejde som tog mange gange den tid som de på forhånd havde afsat til det. Halldór Laxness’ roman Islands klokke handler om disse år og følger særlig en enkelt sag som blev taget op af kommissærerne, en tyve år gammel dødsdom over bonden Jón Hreggviðsson, som endte med at Højesteret i København endelig frifandt Jón for de mordanklager han var blevet dømt på tredive år tidligere.

 

Indsamlede håndskrifter transporteredes 1722

I årene 1702-13, mens jordebogsarbejdet stod på, havde Árni Magnússon fast ophold på bispesædet i Skálholt hos biskop Jón Vídalín, en fætter til lagmanden. Han havde medbragt sin håndskriftsamling, som han nu fik enestående muligheder for at forøge ved sine og sine medarbejderes rejser rundt om i landet. Da han forlod Island for sidste gang i 1712 – midt under Store Nordiske Krig -- efterlod han håndskrifterne i Skálholt af sikkerhedshensyn; først da krigen var forbi i 1720 blev håndskrifterne transporteret fra Skálholt i 55 kister på 30 heste til Hafnarfjörður til det danske krigsskib som førte dem til København. ”Denne karavane med sine tunge kufferter er som et sindbillede på Islands fornedrelse, som den bevæger sig i skridtgang med landets bøger fra dets gamle kulturhovedstad til det danske skib i Hafnarfjörður” siger Jón Helgason (1958).

 

Giftermål 1709

Imidlertid havde Árnis forhold stabiliseret sig væsentligt. I 1709 giftede han sig under et ophold i København med den velstående enke Mette Fischer, og i 1714 flyttede parret ind i en af Universitetets professorboliger i Store Kannikestræde. Særlig efter 1720, da Árni ikke uden vanskeligheder havde fået sine håndskrifter udleveret, må tilværelsen have formet sig nogenlunde som han helst kunne ønske sig den; men denne lyksalighedstilstand skulle ikke vare længe.

 

Ildebrand i København 1728

arni kort rundetorn-trinitatis20. oktober 1728 udbrød den store ildebrand i København, men først dagen efter, da spiret på Vor Frue Kirke var faldet, gik redningsarbejdet af håndskriftsamlingen i gang. Med hjælp fra sine tjenestefolk og to unge islændinge fik Árni læsset bøgerne på en vogn, som i tre-fire omgange kørte de dyrebare skrifter gennem røg og gnister og panikslagne københavnere og ud af brandzonen. På hjørnet af Gothersgade og det nuværende Kongens Nytorv fandt han husly til sig selv og sine bøger hos en tømmerhandler der tidligere havde været hans skriver.

Det vides ikke hvor stor skaden var, da der ikke fandtes nogen fortegnelse over samlingen før branden, men redningsmændene har formentlig først og fremmest tænkt på at redde de ældste pergamenthåndskrifter; det der brændte var mest yngre papirhåndskrifter, trykte bøger og Árni Magnússons egne optegnelser gennem et langt liv. Selv om Árni gjorde tapre forsøg på at erstatte noget af det mistede, var han en mærket mand, og han døde allerede i januar 1730, kun 66 år gammel.

 

Árni Magnússons bibliotek til Københavns universitet

Det var i sidste øjeblik det lykkedes at redde Árni Magnússons bibliotek; huset brændte ned i løbet af eftermiddagen ligesom resten af Store Kannikestræde. På den anden side af Købmagergade, på Trinitatis kirkeloft, brændte hele Universitetsbiblioteket, hver eneste bog, heriblandt to vigtige islandske kongesagahåndskrifter, Kringla og Jöfraskinna, hvis tekst dog heldigvis er bevaret i afskrifter.

På sit dødsleje testamenterede Árni Magnússon sine håndskrifter, sine trykte bøger og en del af sin formue til Københavns Universitet, og allerede ved nytårstid 1730 blev håndskriftsamlingen flyttet til de nyrestaurerede Trinitatis Kirkeloft – mere skræmte sporene tilsyneladende ikke! Der var den i 150 år til den i 1861 blev flyttet til de nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde.

 

Det Arnamagnæanske Institut 1956

I 1956 holdt samlingen atter flyttedag; nu blev den opstillet under hvælvingerne i Christian IV’s Proviantgård, vis-à-vis Det Kongelige Bibliotek. Det skete i forbindelse med oprettelsen af Det Arnamagnæanske Institut, som sammen med Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog delte lokaler med samlingen i Proviantgården i 20 år, indtil instituttet, ordbogsprojektet og håndskriftsamlingen i 1976 overflyttedes til Universitetets nybyggeri på Njalsgade (KUA), og derfra ved sammenlægningen med to andre universitetsinstitutter i 2002 til hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej.

 

Håndskriftudleveringen til Island 1971-97

arni kajen-1971 400pxÅrene i Proviantgården og i Njalsgade 76 var stærkt prægede af håndskriftsagen og senere af håndskriftudleveringen (1971-97). I 1961 vedtog Folketinget loven om udlevering af islandske håndskrifter i de københavnske samlinger til Island, en lov som blev endeligt stadfæstet i 1971. Ifølge loven skulle de håndskrifter der kunne betegnes som ”islandsk kultureje”, udleveres; dvs. håndskrifter der ikke alene var skrevet af islændinge, men som også overvejende vedrørte islandske forhold. I de følgende år udleveredes 1666 håndskriftnumre fra Den Arnamagnæanske Samling til Island, foruden flere tusind diplomer (middelalderbreve) og diplomkopier. Den del af samlingen der er forblevet i København, er noget mindre, og består i væsentlig grad af ikke-islandske håndskrifter. Alle udleveringshåndskrifter skulle fotograferes og, hvis nødvendigt, restaureres inden udleveringen, hvad der medførte en ikke ubetydelig administrativ byrde for instituttets stab. Som en anerkendelse af denne indsats inviterede det islandske Arnamagnæanske Institut (oprettet i 1962) i 1997 en hel flyvemaskine fuld af deres danske kolleger og andre der havde medvirket til den lykkelige løsning af håndskriftsagen og til implementeringen af udleveringsloven. Det blev en dejlig fest med et fagligt seminar og en udflugt til sagasteder, og ikke mindst givende kollegialt samvær.

 

Árni Magnússons 350-års fødselsdag 2013

Også Árni Magnússons 350-års fødselsdag blev fejret med et fagligt seminar i oktober, men på selve fødselsdagen inviterede statsministeren til en festaften i Nationalteatret, hvor der blev fremført indslag der alle havde forbindelse med håndskrifterne eller deres indhold. Flere af indslagene havde humoristisk karakter, bl.a. en ”mini-musical” over de mest prægnante replikker i Islands klokke. Præsidenten, som aftenen før havde inviteret til en festlig middag på Bessastaðir, holdt en tale fra scenen, og skiftede i slutningen sprog fra islandsk til dansk, idet han henvendte sig direkte til Dronningen. Håndskriftudleveringen var, sagde præsidenten, blevet indledt med fire små ord, som havde fæstet sig i erindringen hos islændingene: ”Vær så god, Flatøbogen”. Nu var tiden kommet til at svare med et enkelt lille ord: ”Tak”.

 

”Memory of the World”

I 2009 skete der det glædelige at Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling blev optaget på UNESCOs liste over verdens vigtigste skriftlige kilder, ”Memory of the World”. Der er det specielle ved optagelsen at håndskriftsamlingen nu er delt mellem to nationer; men ikke desto mindre kan og bør den stadig opfattes som en enhed, som det påhviler begge nationer at bevare og udnytte til videnskabelige og kunstneriske formål.

 

66 handrit úr fórum Árna Magnússonar, 2013

Dette synspunkt kommer stærkt frem i en publikation som udkom på islandsk i anledning af fødselsdagen og som senere vil udkomme også på dansk og på engelsk. I denne smukke bog med mange fine håndskriftfotografier skriver 35 forskere af otte forskellige nationaliteter, men alle tilknyttet de arnamagnæanske afdelinger i begge lande, om 66 håndskrifter i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, udvalgt for at vise variationsbredden i samlingen. Her er både islandske og norske håndskrifter, men også danske og svenske, sågar et enkelt spansk, og de fordeler sig på adskillige århundreder. Om hvert af disse 66 håndskrifter har bogen en historie at fortælle, og alle disse 66 historier har en fællesnævner der hedder Árni Magnússon. Uden hans samlerlidenskab og ihærdighed ville der mangle noget væsentligt i verdens erindring.

 

Árni Magnússons 350-års fødselsdag af Jonna Louis-Jensen.

Artikeln är publicerad i Nyt fra Island, Årg. 50, nr 4, 2013, utgiven av Dansk-Islandsk Samfund. Äldre nummer finns att läsa på hemsidan Dansk-Islandsk Samfund är den äldsta av de nordiska bilaterala vänföreningarna och bildades 1916 för att främja förståelse och inbördes kännedom mellan Danmark och Island.

Dr. phil. Jonna Louis-Jensen uppvuxen i Köpenhamn och i Oslo, lärde sig isländska på Island. Hon studerade sedan västnordiska språk i Köpenhamn och kom att arbeta med isländska texter vid Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling hos professor Jon Helgason. Hon efterträdde honom 1972 som professor i det isländska språket och litteraturen. Utöver undervisning i Köpenhamn och i Tórshavn har hon arbetet med handskrifterna, delningen av den stora samlingen, många utgåvor och artiklar.

 

Läs mer om författare på Dansk Kvindebiografisk Leksikon - kvinfo.dk   Kvinfo.dk ►

 

 

Kommentarer eller frågor på artikel ?

 

 

Fler artiklar...

  • Om att skriva en svensk-isländsk deckare

    Om att skriva en svensk-isländsk deckare

          Jag var på jobbutbyte en sommar bland nordiska ungdomar i Reykjavik och som student ett halvår på Háskóli Íslands. Sedan dess har det isländska lagrats i ett rum i hjärtat. Minnen, smaker, lukter och stämningen bland de som rörde sig på gatan Läs mer
  • Rapport från årsmöte 2017

    Rapport från årsmöte 2017

          Medlemmar i Samfundet Sverige-Island hade kallats till årsmöte fredagen den 20 oktober 2017 i Fatburs Brunnsgata 19, Stockholm. Ordförande hälsade de 32 medlemmarna och andra gäster välkomna. Peter Landvall valdes till kvällens ordförande och Sigrún Landvall till sekreterare. Verksamhetsberättelsen för tiden 1 Läs mer
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • 35
  • 36
  • 37
  • 38
  • 39
  • 40
  • 41
  • 42
  • 43
  • 44
  • 45
  • 46
  • 47
  • 48
  • 49
  • 50
  • 51
  • 52
  • 53
  • 54
  • 55
  • 56
  • 57
  • 58
  • 59
  • 60
  • 61
  • 62
  • 63
  • 64
  • 65
  • 66
  • 67
  • 68
  • 69
  • 70
  • 71
  • 72
  • 73
  • 74
  • 75
  • 76
  • 77

Senaste artiklar...

Mest lästa artiklar

  • The Christian Signification of the Ramsund Carving

    The Christian Signification of the Ramsund Carving

          Sigurdsristningens kristna innebörd Inledning av Nanna Hermansson På konferensen om ballader i Tórshavn i juli 2015 nämnde Peter Andersen ristningen på Ramsundsberget i Sörmland, den så kallade Sigurdsristningen. Han antydde Läs mer
  • Islands historia i korta drag

    Islands historia i korta drag

          ISLANDS HISTORIA - i korta drag.   En kortfattad Islands historia   Gunnar Karlsson: Islands historia i korta drag. Översättning från isländska Ylva Hellerud. Mál og menning, Reykjavík. 2010. Mál og Läs mer
  • Karta Island - praktisk A4 karta

    Karta Island - praktisk A4 karta

      Här kan du se en karta över Island. En praktisk karta över hela Island i A4 storlek, lämplig att ha om du vill veta platsnamn eller planera en rundresa. Filen öppnas som Läs mer
  • Skald och kung

    Skald och kung

      Den isländske skalden Þórarinn Eldjárn hedrade kung Karl Gustav med ett hyllningskväde den 18:e november 2014.   Det finns en traditionell bakgrund till besöket på Stockholms slott då Hans Majestät Konungen tog Läs mer
  • Dansk-Islandsk Kulturfond och Sáttmálasjóður

    Dansk-Islandsk Kulturfond och Sáttmálasjóður

          TVÅ FONDER - nordiska bilaterala kulturfonder och deras bakgrund 1918.   Inom Norden finns en rad mindre kända nordiska bilaterala kulturfonder och föreningar som liksom Samfundet Sverige-Island verkar för att utveckla Läs mer
  • The Fischer Center Selfoss Foundation

    The Fischer Center Selfoss Foundation

      Den 11 juli 2013 kl 17 lokal tid var det 41 år sedan Spassky spelade 1.d4 i det första partiet i Reykjavik. I Selfoss invigde Illugi Gunnarsson det som på isländska heter Läs mer
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26

ISLAND

- inte bara Reykjavík

En resa till Island är inte bara ett besök till Reykjaviks huvudstadsområde

 

Héðinsfjörður


Ni som ännu inte besökt isens och vulkanernas ö ska passa på att resa till Island nu. Island attraherar fler och fler besökare varje år. Är det inte dags att upptäcka varför? Luta dig tillbaka och låt oss på Islandia ta hand om din resa till Island.
Tack vare goda kontakter, god lokalkännedom och förmånliga kontrakt med leverantörer i USA och på Island kan vi erbjuda både individuella- och gruppresor till bra priser. Vi på Islandia lägger stor vikt vid personlig och bra service till våra kunder.

 

ANNONS

 

Denna inloggning är bara för medlemmar med rättigheter som front-end administrator.

Inloggning backend för administrator och webmaster

Inloggning administrator här